Forældresamarbejde er ikke en brugertilfredshedsundersøgelse hvert 4. år!

Kommunernes Landsforening, KL, har netop barslet med et udspil der skal nuancere debatten om kvalitet i dagtilbud. Sidste side i udspillet handler om samarbejdet med forældrene.
I KFO glæder vi os over, at KL adresserer vigtigheden af det gode forældresamarbejde, men vi er dybt bekymrede over, at KL fremhæver de nationale brugertilfredshedsundersøgelser, BTU, som en metode til at udvikle kvaliteten i landets daginstitutioner.

Ud fra vores perspektiv er den nuværende BTU fuldstændig ubrugelig, og derfor har vi også flere gange takket pænt nej tak til at bruge BTU i København, og det svar vil vi gentage i 2021. For vi køber den slet ikke som en præmis for, hvordan forældrene ser og vurderer kvaliteten i daginstitutionerne, og den er på ingen måde et eksempel på forældreinddragelse! Det aktuelle spørgeskema er ukonkret og giver oppustede tilfredshedstal.

For det første; Hvordan skal den enkelte daginstitution og den enkelte forælder bruge en 4-årlig brugertilfredshedsundersøgelse som basis for samarbejde, når et barn kun går i vuggestue i ca. 2 år og i børnehave i ca. 3 år? BTU er et instrument til at skaffe sammenlignelige nøgletal på nationalt niveau – lad være med at foregøgle os andet.

Et andet problem er, at måden man spørger på risikere at maskere utilfredshed. Når man stiller spørgsmål til forældrene som: “Hvor tilfreds er du med: Personalets indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad”, giver man forældrene følelsen af at de skal vurdere den pædagog som de aflevere til hver dag – og sandsynligvis holder meget af – faglighed.
Dels vil man være tilbøjelig til at svare at man er tilfreds af den simple grund at forældre ikke vil indrømme at de afleverer deres barn til en trist og utryg dag og dels vil man svare tilfreds for at give noget cadeau til personalet, som man kan se løber så hurtigt de kan.
Vi kan med andre ord ikke bruge brugerundersøgelsen til at sige noget om den aktuelle tilfredshed med institutionerne – den kan sige noget om det over en årrække er rykket i den ene eller andet retning, generelt og overordnet.

Derudover er det et problem, at undersøgelsen ikke indeholder de spørgsmål, som vi forældre forbinder med kvalitet, og som vi reelt kan svare på. Eksemplet på denne type spørgsmål kunne være: Hvor lang tid tager det at aflevere om morgenen? Er det muligt at komme til at tale med en pædagog i hverdagen. Er det muligt at booke tid til møder? Det er svært at stille gode spørgsmål – og oplevelsen af tilfredshed er en svær størrelse at måle, derfor mener vi at man hellere skulle tænke i mere objektive spørgsmål, hvis målet er at styrke samarbejdet – og at de skal laves lokalt og med forældrerådets/bestyrelsens hjælp.

Sidste bekymring herfra er at en evalueringsmetode får ansvaret for at opfylde flere forskellige formål samtidig.
Nationalt måleinstrument / kommunalt styringsredskab / lokalt brugetilfredshed og så samtidige skal den så styrke samarbejdet mellem forældre og institution? Nej KL – det tror vi ikke på.

Læs udspillet her