Om rollen som forældrerepræsentant i et forældreråd.

Første interview i en miniserie om hvordan arbejdet i forældreråd/forædrebestyrelse/klyngebestyrelse kan se ud.

Jeppe Krommes-Ravnsmed, far til to.
Jeppe sidder i forældrerådet og i klyngebestyrelsen. 

Overordnet set mener jeg, at man som forældre har et kæmpe ansvar for at understøtte at ens barn har de bedste muligheder for god trivsel og udvikling. Ved at gå ind i forældrerådet kan man understøtte at der er et godt samarbejde mellem forældre og personale.

Vi kan bidrage med et forældreperspektiv i forhold til konkrete hændelser, men vi kan også arbejde for bedre samarbejde forældrene imellem. F.eks. ved at lave forskellige sociale aktiviteter og ved at dele bekymringer/erfaringer om at være forældre.

Et bredere perspektiv

Der er mange andre ting man også kan i forældrerådet – og det er også noget af det der har inspireret mig til at gå ind i forældrerådet. Man kan se på et lidt bredere perspektiv og sikre at alle byens børn får et godt børneliv.

De seneste mange, mange år er den kommunale velfærd blevet bombet tilbage til dengang der var stråtækte skoler. Vi har hørt de ansatte råbe højt om at de får mindre og mindre tid til det allermest basale. Alt det sjove ved at være pædagog og arbejde med børn, bliver skåret væk.

Det er en fortælling jeg også selv kan relatere til. Fra 2005, og halvandet år frem, var jeg pædagogmedhjælper og allerede dengang mærkede vi der blev skåret ind til benet. Som medarbejderrepræsentant i forældrerådet kunne jeg mærke at snakken med forældrene om deres perspektiv, hjalp rigtig meget i forhold til at kunne gøre en forskel i dagligdagen.

Så det er nogle af mine grunde til at deltage i forældrerådsarbejdet. 

I vores forældreråd understøtter vi institutionen med forældrearbejdsdage og sociale aktiviteter. Vi arrangerer forældrekaffe, hvor man et par gange om året kan mødes på legepladsen og snakke med de andre forældre, uden man skal skynde sig hjem med børnene. At have nogle aktiviteter der give mulighed for at opleve lidt fælleskab på tværs af forældregruppe.

Forældreperspektivet

En anden ting vi har bidraget med er forældreperspektivet i forbindelse med en sammenlægning i vores institution. Vi fik, som forældreråd, peget på hvad der var vigtigt for os blev gældende, for at sikre den gode proces. Det var blandt anden vigtigt at der ikke blev skåret i vikarbudgettet når de to institutioner blev lagt sammen, at vi kunne fastholde en god repræsentation i forældrerådet og at vi også sikrede at det gode arbejde med den pædagogiske linje, som vi oplevede i vores institution, ikke blev udvandet. 

Politik på tværs af bydele

Det der måske adskiller vores forældrerådsarbejde de senere år, i forhold til tidligere, er at vi også har forholdt os til de mere politiske spørgsmål. Hvad kan vi gøre for, ikke kun vores børn, men alle byens børn, får et godt børneliv.

Det har blandt andet resulteret i at vi bakkede op om demonstrationerne for minimumsnormeringer. Da der for nogle år siden skulle spares 30 millioner ved at effektivisere – konkret ved at lukke institutionerne i 3 uger i sommerperioden – råbte vi vagt i gevær og sagde at det var ikke nogen godt løsning for byens børn. Vi arrangerede en underskriftindsamling mod den her sommerferielukning – og jeg tror vi fik samlet 1500 underskrifter, som vi efterfølgende overgav til borgerrepræsentationen, så de også kunne reflektere over de bekymringer, som vi var så mange der delte. 

Landspolitikkens betydning

Det er ikke nogen hemmelighed at vi desværre de sidste mange år har haft budgetloven, der går ind og dikterer at der hvert år i kommunerne skal findes effektiviseringer. Alene at kunne holde trit med den demografiske udvikling i København kræver resurser. Der bliver flere børn i byen – og for at opretholde samme service, kan man blive tvunget til at skære andre steder. Nogen gange er det børne og ungeområdet der skal skæres i. De negative sider, der er ved det, har vi gjort opmærksom på i læserbreve og breve til borgerrepræsentationen. F.eks sidste år, hvor vi påpegede at det var en dum ide at lade nogle bevillinger til vuggestuer løbe ud – det gav sig så udslag i, at de efterfølgende i forhandlinger, fandt nogle penge til at fastholde de bevillinger. 

Lokalpolitikerne har jo helt klart interesse i at skabe nogle gode vilkår for den kommunale velfærd. De fleste har et ønske om at der var flere penge til børn, unge og ældre – men virkeligheden er, at der er nogle stramme budgetter der til dels er dikteret oppefra, i de kommuneaftaler der bliver lavet hvert år mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. 

Invester i en god barndom

Vores perspektiv er at det ikke må blive til en kamp mellem børn og ældre om pengene, men vi rejser problemstillingen og peger på at de investeringer man gør i en god barndom, dem kan vi også tjene ind på den lange bane.  Som vi pegede på i et brev til politikerne her i efteråret, så har coronanedlukningen i foråret og den efterfølgende genåbning vist os, at ved at have mindre børnegrupper, mere plads og ekstra rengøring, så får vi mindre sygdom og større trivsel blandt personalet. De udgifter man har til dækning af sygdom bliver derved reduceret kraftigt og når børnene er mindre syge skal deres forældre i mindre omfang tage fri fra arbejde. Så der er positive sider ved at investere i børnene på den korte bane – men især på den lange bane giver investeringer i et godt børneliv bonus. Vi får nogle børn der vokser op og klarer sig bedre i skolen og kommer ud og klarer sig bedre i samfundet. 

Jeg vil helt klart opfordre andre til at engagere sig i deres børns institution gennem forældrerådet. Man kan gøre en forskel. Både i forhold til det meget nære, som har en betydning for ens barns dagligdag, men også i forhold til en mere bred dagsorden, hvor man kan sikre bedre forhold for alle byens børn. Det er jo også et arbejde vi gerne ser sker i samarbejde med andre forældreråd i byen – og derfor er det også vigtigt at få talt sammen på tværs af bydele – f.eks. igennem Københavns Forældreorganisation. 

Hvad kræver forældrerådsarbejdet?

Det kræver ikke nødvendigvis særlig meget. Der er som udgangspunkt ikke så vildt mange møder igennem året og de er jo som oftes kun af en-til-to timers varighed.

Det som forældrerådet kan gøre for at udnytte deres rolle, er at komme med inputs til de møder – hvad skal vi have på dagsordenen, i stedet for at vente på at der kommer en dagsorden sendt ud fra ens leder. Måske man gerne vil have noget med om pædagogikken eller madpolitikken. Det kan være at man ønsker der skal være en social aktivitet – julearrangement, sommerafslutning eller lignende.

Derudover kan det også være inputs til noget man gerne så blive gjort i institutionen. Et eksempel fra vores institution, er at vi var ærgerlige over at der ikke var noget ordentlig udluftning og derfor ville vi gerne diskutere det. Det udmøntede sig i at vi har fået sat nogle CO₂ målere op, så vi kan holde øje med indeklimaet, med henblik på at kunne rejse sagen for nogle politikere og på sigt få noget ordentlig udluftning til vores institution.  

KFO stiller i november/december skarpt på rollen som Forældrerepræsentant.

Følg med på facebook eller her på siden.

Husk at du altid må kontakte os med spørsmål – både til hvordan man konkret kan håndtere hændelser i ens barns daginstitution, men vi hjælper også gerne med opklaring af regler og information om politik i København. Du finder vores kontaktoplysninger her. For mere akutte henvendelser har Forældrenes Landsorganisation, FOLA, en annonym forældrerådgivning. Du finder FOLAs forældrerådgivning her.