Klynger klinger hult for forældre

Sidste uge blev Intern Revision og Borgerrådgiverens undersøgelse af forholdene i fire institutioner i en klynge i Valby offentliggjort. Undersøgelsen blev sat i værk af et enigt Børne- og Ungdomsudvalg, der igennem længere tid havde modtaget klager over ledelse, arbejdsmiljø og mistrivsel i institutionerne. I dag skal udvalget tage stilling til rapporternes anbefalinger, de initiativer forvaltningen allerede har sat i gang for at undgå lignende situationer opstår igen og om der er behov for yderligere tiltag. 

I KFO er vi utrolig kede af denne sag. Rapporterne viser tydeligt, at der er foregået ting i institutionerne, der ikke var i orden. Når vi taler om en sag af denne størrelse, vil dagligdagen være påvirket i et godt stykke tid efter og med det for øje, håber vi, at forældre og forældreråd i de pågældende institutioner har fået en øget opmærksomt lyttende ledelse at støtte sig til.

For byens øvrige børn får sagen forhåbentlig den betydning, at der bliver strammet op på nogle forvaltnings- og ledelsesgange. Flere af de initiativer, som KFO har arbejdet for, i forhold til at forbedre kvaliteten og styrke samarbejdet mellem institution og forældre, bliver nu indført. Forvaltningen har allerede iværksat en række relevante handlinger, og vi vil i den forbindelse gerne fremhæve følgende punkter:

Forældreinddragelse ved lederansættelser er vigtigt og nødvendigt. Det gælder både for konstitueringer, men i høj grad også i forbindelse med interne omflytninger. Involveringen af forældrene skal sikre at samarbejdet mellem forældre og leder kan komme bedst muligt fra start. 

Driftsinformation – Hvis forældrerådene skal kunne deltage ordentligt i et samarbejde er de nødt til at vide, hvad der foregår – også når tingene ikke går så godt, som de burde. Information skal være klart og præcist. Hjemmesider skal være opdaterede. Forældre skal have vejledninger, de kan bruge, så rollerne, og dermed forældrerådenes handlemuligheder, omkring f.eks. tilsyn bliver krystalklare.  

Opsamling af viden – Der bliver peget på et behov for mere strukturel opsamling af viden, når der afholdes fratrædelsessamtaler. Dette anser vi som yderst vigtigt – og relativt simpelt greb – som vi gerne så udvidet til, at man også opsamlede data om, sygedag, sygemeldinger og hvor mange børn, der flytter fra institutionerne og hvorfor. Vi har flere gange peget på, at der bør indføres en slags alarmlampe-system, så forvaltningen hurtigt kan se, når tingene er på vej i den gale retning i institution eller klynge. For det er vigtigt at institutionerne får den støtte de har brug for hurtigst muligt.

Faktisk mener vi, at man med fordel kan registrere hvor mange forespørgsler pladsanvisningen modtager om flytninger fra de forskellige institutioner, uanset om der bliver rykket rundt eller ej. Det kan give en tydelig indikator på, om der er noget ubearbejdet forældresamarbejde eller andet i institutionen, der ligger og ulmer. Det er også vigtigt, at forvaltningen tager klager og bekymringer fra forældre langt mere seriøst end det sker i dag – og systematisere behandlingen af klager. Der ligger så meget ubrugt potentiale i at kunne opspore og handle tidligere. Lad os bruge den data, der allerede ligger lige foran vores fingerspidser.  

De pædagogiske tilsyns objektivitet – her bliver der kigget på en mulighed for at tilsynet overses af en pædagogisk konsulent fra et andet område. Vi er allerede glade for det arbejde, der har været og er i gang med Københavns Kommunes tilsyn de sidste år – og med denne indsats tager tilsynet i København endnu et skridt i retning af at blive bedre. 

MEN

Det vi også får ud af at læse rapporterne er, at der stadig er noget uforløst i forældres muligheder for at få indflydelse på deres børn hverdag. Når man står som sidste led i en kæde, der lyder politikere, forvaltning, områdeleder,  klyngeleder, pædagogisk leder og forældreråd, kan vejen for den enkelte forældre til reelle ændringer synes alt for lang og uoverkommelig.

Man får lyst til at springe nogen led over, for at nå frem til handling i tide, inden det blev for sent for ens eget barn. Hvis ens nødråb bliver negligeret, fordi man ikke tager de rigtige skridt i en snørklet labyrint af formalia, så beskytter den formalia – den struktur – ikke længere borgerne, som det ellers er meningen at den skal. Og det er ikke i orden.

For os handler dette altså også om noget andet end en specifik sag. Det handler om de rammer, der er blevet skabt for borgerinddragelse med nogle klyngestrukturer, hvor det er alt for svært at blive set og hørt på grund af det store ledelsesspænd. Og det handler om, at den nære ledelse og beslutningskompetence er kommet for langt væk fra institutionen og dermed for forældrenes indflydelse. Derudover er klyngestrukturen så kringlet, at det kan være svært at nå at sætte sig ind i på den tid et typisk barn går i daginstitution.

I København er der 443 daginstitutioner og langt de fleste er heldigvis gode og velfungerende. De er båret af en faglig iver og dygtighed både fra personalets og ledernes side. Vi er ærgerlige over, at institutioner i København endnu engang skal trækkes igennem medierne. Vi ved mediesager gør mange af os forældre mere usikre på om alt nu er, som det skal være i de institutioner, hvor vi afleverer vores børn hver dag. Så lad os undgå, at det sker igen. 

Ikke ved at dæmpe forældrenes stemme, men ved at lytte endnu mere opmærksomt til forældre, tidligere

Ikke ved at forvente flere “effektiviseringer” på området, men ved at tilføre de nødvendige resurser, tidligere.  

For når vi tør tale sammen om de åbenlyse problematiske udfordringer – uden at miste troen på hinanden, kan vi løse problemerne sammen, tidligere