Dagtilbudsforældres brug af Aula

KFO lavede hurtig temperaturmåling på hvor tit man, som forældre til et dagtilbudsbarn i København, egentlig er på Aula.

Her opsummeres/gruppere vi den feedback vi fik på facebook – du kan læse tråden her. Tilføj gerne yderligere kommentarer, enten i bunden af denne side eller på Facebook.

Hvor ofte er du på Aula i forbindelse med barn i daginstitution?
Om check ind

“Jeg mangler en nem og intuitiv check ind/check ud knap ligesom der var på Kbh Barn. “

“Jeg savner, at kunne tjekke mit barn ind/ud via appen frem for på fælles ipad på skolen (tænker også hygiejne her)”

“Mangler:-En simpel tjek ind/ud knap”

Om navigation

“Derudover er det besværligt at navigere rundt i appen, når man har flere børn, og generelt er den noget rodet at finde rundt i.”

“Idé: Når man har flere børn og der derfor er flere Aula-flader, så ville det være rigtig(!) rart at sidens farve varierer, således at det ene barn har én baggrundsfarve og det andet barn en anden.”
(denne ide var temmelig populær og høstede flere “likes”!)

“- særligt smart hvis push-beskeder også matchede. Når jeg får en corona-besked skal jeg ind i appen for at se hvilket barns klasse/stue der er ramt”

“Sovetider er meget svære at finde, men yderst relevante for vuggestuebørn. Brugergrænsefladen burde være tilpasset dagtilbudsniveauet.”

“jeg har lidt svært ved at skelne imellem information i beskeder og overblik. Særligt hvis jeg skal genfinde information. Det er som om det er det samme, men de to faner ligger hver for sig. I den ene kan jeg svare (besked), det kan jeg ikke i den anden(overblik), men begge er info fra skole til mig/os. Mit mailprogram er ikke inddelt i overblik og besked. Men det er måske fordi jeg endnu er ny bruger.”

Om generel kommunikation:

“Får i øvrigt væsentligt mindre information fra institutionen efter skiftet – alt fra en lille daglig opdatering/status til hele gruppen, information om ugemenu mm., får vi ikke i samme grad.”

“Det er relevante beskeder, der kommer fra institutionen, men langt mere uoverskueligt end i den tidligere Kbh Barn. “

“svært med kommunikation med personalet på en stue, uden at det skal ske i en mail til én ansat. Teams virker kun til at være det faste personale, der er tilknyttet de teams og kun, når de aktivt går ind og tjekker beskeder. Der var en uformel tjek-ind-mulighed, der lå allerøverst på Kbh Barn, og som vi brugte hele tiden til daglig kommunikation i udflytterbørnehaven, hvor der som regel ikke er tid til overleveringsbeskeder, når man afleverer. Den findes ikke mere, og den er savnet.”

“Ville ønske at det ikke var nødvendigt dagligt. Og ville ønske at det i Aula var muligt ikke at skulle modtage samme besked fra ex. KKFO tre gange (når man har tre skolebørn)”

“mangler:Mulighed for at kontakte forældre fra andre klasser”

“mangler: mulighed for at oprette forældrebestyrelsen ordentligt, så de kan kommunikere med alle”

“Det er ret svært at finde frem til bestemte personer at skrive til, f.eks. At skrive til et bestemt lærerteamet, da man leder i hele skolens besætning af ansatte samt forældre, altså over 2.000 personer, for at finde den man skal skrive til. Man skal dermed være godt informeret om for og efternavn på ønskede modtager. Det er særligt udfordrende som nye forældre, hvor man ikke helt ved hvem som er i teamet.”
(denne kommentar handler tydeligvis om skolebrug – men vi tager den med fordi vi mener problematikken kan være den samme i en stor institution)

Svar alle:

“Man kunne med fordel ændre indstillingerne sådan, at det bliver mere tydeligt, hvordan man svarer afsender direkte og hvordan man svarer alle i en besked. Jeg har flere gange oplevet beskeder, der har været sendt ud til en hel gruppe/klasse i stedet for f.eks. kun klasselærer, hvilket ikke er særligt hensigtsmæssigt”

“- Mange har svært ved at svare f.eks. Lærer på en fælles besked. Ofte bliver der svaret alle, så alle bliver forstyrret med irrelevante opslag. Det bevirker at man ikke orker at åbne Aula igen, igen, for at spilde tiden på andres interne kommunikation.”

Om at melde sygdom:

“Derudover var sygdomsindmelding bedre i Kbh Barn, hvor man kunne indmelde forskellige sygdomme (fx så børnehaven kan få en ide om hvor “alvorlig/langvarig” de kan forvente sygdommen er).”

“Der er funktioner, der ikke findes og det er svært at finde rundt i sygedage”

Filtrere indhold:

“Jeg mangler muligheden for at kunne se ulæste opslag i filtret på appen. Kan se at der en ulæst, men kan ikke finde den.” (i menu’en “overblik”)

“Jeg savner virkelig, at man kan arkivere beskeder i relevante mapper. Jeg har to skolebørn, er kontaktforælder i begge klasser og sidder i skolebestyrelsen – jeg får rigtig mange beskeder ind, men det hele drukner og jeg kan aldrig finde den besked, jeg lige har brug for”

“og så ville det være smart, at alle læste beskeder automatisk bliver dirigeret over i en “læste beskeder” mappe, så de ikke forstyrrer på hovedsiden (men er til at tilgå igen ved behov)”

“mangler: -mulighed for at kunne finde ulæste beskeder og opslag uden at skulle scrolle alt igennem”

Overblik over dagen/skema

“Mangler: skema i simpel format”

“Dumt skema uden detaljeret tidsangivelser (f.eks. Hvis man møder kl.9.45, er skemaet farvet et sted mellem 9 og 10). Man skal så vide hvad tiden er, for man kan ikke aflæse det.”

Diverse

“Jeg synes Aula fungerer meget bedre end den gamle Kbhbarn app. Bedre brugerflade og den fungerer stabilt modsat den gamle app. Det er også nemmere at skrive til personalet via Aula.”

“Jeg savner beskeder på papir… Hader aula… Det virker aldrig…”

“Det fungerer godt med 3 børn her, 2 i skole én i børnehaven, bare mindre godt, når folk der sender ud glemmer at indskrænke beskeden til den brugergruppe det nu er relevant for. Så god brugergruppeopsætning er alfa omega og opgaven ligger hos skolerne/kkfo.”

“så savner jeg, at vi kan udfylde stamdata med relevante information om allergi, “må selv gå hjem”, “må køre i fælles bus” osv. samt at kunne registrere sygedage i appen.Måske en del af problemet skyldes min drengs skole, og at de ikke kan finde ud af at slå tingene til, men uanset så virker de ting ikke hos os, og skolen løser ikke problemerne, så måske jeg faktisk savner en mulighed for selv at kunne ringe til support ligesom i KbhBarn.”

Input om skole-aula

“Det er ikke optimalt, når lærerne bruger ugeplanen til at skrive lektier i, da ugeplanen på mobilvisning ligger laaaangt ude til højre øverst i menuen i ‘Overblik’.Det er også en kæmpe mangel for både lærere og forældre, at der ikke findes et sted, hvor man kan notere fravær fx ved sygdom. At det ligger som en almindelig besked i tråden af mange må ikke give et ret godt overblik.Derudover er det svært at vide, hvilken lærer man skal skrive til, hvis et barn er forsinket, skal til lægen, er syg osv, da der kan være lavet om på skemaet, og der kan være vikar.”


KFO er forældrenes repræsentant og talerør over for samarbejdspartnere og beslutningstagere i Københavns Kommune

Følg med på facebook eller her på siden.


Husk at du altid må kontakte os med spørsmål – både til hvordan man konkret kan håndtere hændelser i ens barns daginstitution, men vi hjælper også gerne med opklaring af regler og information om politik i København. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Vi tilbyder desuden skræddersyede workshops til forældreråd/bestyrelser. Du kan læse om vores workshops her.

For akutte henvendelser har Forældrenes Landsorganisation, FOLA, en annonym forældrerådgivning. Du finder FOLAs forældrerådgivning her.