INVESTER I BØRNENE

Kommunalvalg 2021

Når krydset skal sættes den 16. november, er der mange hensyn at tage – men et af de vigtige er børnene! Uanset om partifarven er rød, grøn eller blå, er det vigtigt, at vi får valgt nogle kandidater ind, der ved, hvordan situationen i de københavnske institutioner er – og som forstår vigtigheden i at investere i et godt børneliv, både på den korte og lange bane.

Dette materiale er tænkt som en hjælp til Københavnske forældre, der gerne vil være med til at stille spørgsmål til deres kandidater, der sikrer politikere i borgerrepræsentationen med børnelivet i vores vuggestuer, børnehaver, KKFO’er og klubber i tankerne.

Vi har i Københavns Forældreorganisation valgt at udpege tre temaer til kommunalvalget. Alle falder ind under overskriften “Invester i børnene”. Til hvert tema har vi opstillet nogle fakta, konsekvenser og mulige handlinger. Vores håb er, at I forældre derude, vil tage nogle af tematikkerne til jer, og spørge kandidaterne om det, når I møder dem på Facebook, Instagram, gaden eller til vælgermøder.

Vi har også bedt partierne om at svare på 13 spørgsmål, som vi finder særligt interessante.

Du finder partiernes svar her

Budgetlov og minimumsnormeringer er politik, der vedtages på landsplan, men du kan stadig spørge din lokale kandidat om deres holdning. Budgetloven er den direkte årsag til vedvarende krav om besparelser i Københavns Kommune, og presset på at få den fjernet skal starte et sted. De statslige minimumsnormeringer er et minimum – og Københavns Kommune lover bl.a. en hurtigere implementering end loven foreskriver. KFO oplever dog stadig at krav om effektivitet på børneområdet udfordrer de afsatte penge, således at op mod 50% skal gå til administration. Dertil ser vi problemer i institutionerne omkring rekruttering af uddannede pædagoger og mulighederne for at ansætte pædagoger med lang erfaring. Det udfordrer de lokale institutioners budgetter, hvor ledere hellere vil bruge for få penge i løbet af året end risikere at få et underskud – som får store konsekvenser for budgettet året efter. Dertil er det udfordrende at spare op til investeringer i institutionen. Dette får KFO til at stille spørgsmål om hvorvidt ledere er klædt op til at styre den lokale økonomi optimalt.

Klik på linkene herunder for at læse mere om, hvad KFO mener bør fylde hos alle kommunalpolitikere, der håber på at få de københavnske forældres stemme til kommunalvalget 2021.


KFO er forældrenes repræsentant og talerør over for samarbejdspartnere og beslutningstagere i Københavns Kommune

Følg med på facebook eller her på siden.


Husk at du altid må kontakte os med spørgsmål – både om hvordan man konkret kan håndtere hændelser i ens barns daginstitution, og vi hjælper gerne med opklaring af regler og information om politiske forhold i København. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Vi tilbyder desuden skræddersyede workshops til forældreråd/bestyrelser. Du kan læse om vores workshops her.

For akutte henvendelser har Forældrenes Landsorganisation, FOLA, en anonym forældrerådgivning. Du finder FOLAs forældrerådgivning her.